“Når hjernen svigter”, TV2

I marts 2018 døde tv-værten Michèle Bellaiches mor af kræft. Men hun var også ramt af en anden sygdom: Demens.
I forbindelse med Demensugen 2018 viste TV2 vores dokumentar om demens. Vi ser Michéles personlige møde med den sygdom, hendes mor blev ramt af. Hun møder danskere, der er ramt af demens og som tackler sygdommen på vidt forskellige måder. Jan, der tidligere var økonomichef og som i dag har svært ved at lægge to tal sammen, Birger, der har skiftet personlighed, og Kirsten, der i en alder af 53 år allerede har booket plads på et plejehjem. Michèle Bellaiche gennemgår også en række test for at se, om hun har arvet sin mors demens.
Se eller gense når du har lyst på TV2 Play.